
Projektbeskrivelse
I valgfaget har opgaven været at udvikle et retail- eller oplevelseskoncept, der integrerer sansebaserede virkemidler til at formidle et brand, en kampagne eller et produkt. Konceptet skulle desuden inkludere et eller flere digitale elementer, som skaber mulighed for interaktion med målgruppen.
Alt er tegnet og renderet i Sketch-up og Blender
Fertilitetsklinik – Problemstilling
I 2021 var der 37.560 påbegyndte fertilitetsbehandlinger. På det seneste er der sat fokus på problematikkerne ved at være i et fertilitetsforløb gennem sociale medier, dokumentarer og politik. Brugernes rejse igennem dette forløb er ikke blot fysisk hårdt, men i høj grad mentalt drænende. Det ses at brugerne ikke føler sig grebet i denne mentalt hårde proces, derfor tager vores projekt udgangspunkt i at forbedre brugernes oplevelse gennem fertilitetsforløbet.¨
TANKERNE BAG PROJEKTET
Formålet med projektet er at skabe et community for brugere, der er i fertilitetsforløb, for at imødekomme de nuværende udfordringer med følelsen af ensomhed og manglende forståelse i fertilitetsbehandlingen. Samtidig ønsker projektet at bidrage til at aftabuisere emnet infertilitet, som for mange er et sårbart og svært emne at tale om. Ved at udvikle både fysiske og digitale rammer er målet at skabe værdi for brugerne gennem hele forløbet. Disse rammer skal ikke blot støtte og samle brugerne, men også give plads til dialog, vidensdeling og en følelse af fællesskab, der kan gøre processen mere overskuelig og mindre isolerende.



